Denmark Privacy Policy

10/12/11

Warner Bros.-koncernens persondatapolitik

Sidst opdateret:  24.08.2011

Oversigt

Velkommen til Warner Bros.-koncernens Persondatapolitik. Denne Persondatapolitik beskriver vores procedurer vedrørende oplysninger, der indsamles, bruges, videregives eller på anden måde behandles, når du besøger en af vores sider eller bruger andre af vores produkter eller ydelser, hvorfor vi indsamler disse oplysninger, hvordan vi sikrer dem og de valg, du kan foretage med hensyn til den måde, hvorpå dine oplysninger indsamles, bruges og videregives. Vi refererer samlet til sådanne hjemmesider, produkter og ydelser under betegnelsen "Sider". Når du giver os personoplysninger, indebærer det dit samtykke til denne Persondatapolitik. Datapolitikken gælder, uanset hvilket apparat eller udstyr du bruger til at få adgang til Siderne.

Disse Sider drives af Warner Bros. Entertainment Inc. (et 100% ejet datterselskab af Time Warner Inc., et selskab registreret i staten Delaware, USA)("vi", "os", "vores"). De i vedhæftede liste nævnte selskaber indgår alle i Warner-koncernen.

De personoplysninger, vi indsamler

Normalt kan du besøge vores Sider uden at fortælle os, hvem du er eller give os personoplysninger. Men når du besøger vores Sider, registrerer vores webserver automatisk visse oplysninger, såsom din IP-adresse (Internet Protocol) og hermed forbundne oplysninger, såsom navnet på din ISP (internetudbyder), din browser, operativsystem og sprog, den hjemmeside, hvorfra du besøger os, emneord og eventuelle ekstra browserteknologier, der er tilgængelige til levering af indhold, de sider på vores Sider, du besøger og i hvilken rækkefølge, samt dato for og varighed af dit besøg.

Vi indsamler personoplysninger, hvis du giver os dem, for eksempel som led i:

  • Onlineregistrering
  • Deltagelse i konkurrencer, lotterier eller salgsfremmende foranstaltninger
  • Internetmeddelelser på en opslagstavle eller et forum
  • Deltagelse i en undersøgelse eller afstemning
  • Deltagelse i onlinespil eller brug af en gadget eller andet program
  • Afsendelse af SMS, MMS og andre mobilbaserede beskeder
  • Licensering af indhold eller køb af varer
  • Interaktion med Warner Bros. BD-Live indhold
  • Brug af vores Digital Copy Manager
  • Tilmelding til modtagelse af e-mails eller anden kommunikation fra os eller andre registrerede brugere, eller
  • Kontakt til os med bemærkninger, spørgsmål eller klager.

De typer personoplysninger, vi indsamler, kan omfatte: Dit for- og efternavn, skærmnavn, kodeord, sikkerhedsspørgsmål og -svar, e-mail-adresse, postadresse, telefonnummer, fødselsdag, detaljer om dit telefonudstyr (f.eks. mobiltelefon eller PDA), og din teleudbyder, samt oplysninger om betalingskort/kreditkort.

For at vi kan levere en mere personlig oplevelse, kan vi også indsamle andre personlige oplysninger, herunder dine interesser, præferencer, købsadfærd, transaktionsoplysninger og demografiske oplysninger (f.eks. alder, køn og oplysninger om indkomst). Vi kan lejlighedsvis samkøre oplysninger, vi modtager online, med andre oplysninger, du har givet os og med oplysninger fra andre kilder (såsom fra telefon og direkte køb) for at udarbejde en kundeprofil på dig med henblik på at skræddersy vores ydelser og tilbyde dig visse ydelser.

Når du får adgang til Warner Bros. BD-Live indhold via en af vores tjenester, indsamler vi statistiske oplysninger vedrørende downloadede og sete trailere, henvisninger, chat, andre interaktioner med BD-Live indhold, såvel som visse diagnostiske oplysninger i relation til din BD-Live afspillers display og evne til at kunne levere tjenester.

Når du anskaffer en licens for at bruge indhold (hvad enten det er gratis eller købt) eller købe varer via en af vores tjenester, indsamler vi visse personoplysninger for at behandle din betaling og levere indhold og/eller varer til dig. Hvis du bruger et kreditkort eller en anden slags betalingskort til et af dine køb, kan vi indsamle din e-mail-adresse og andre oplysninger i forbindelse med onlinebetaling med henblik på at behandle din betaling. Hvis du ønsker at returnere varer, indsamler vi dit navn, adresse og returnummer for at godkende returneringen og hjælpe os med at administrere vores tabsforebyggelsesprogram.

Lejlighedsvis får du mulighed for at indsende oplysninger om andre. Du kan f.eks. invitere dem til at deltage i aktiviteter på vores Sider, sende dem en besked eller en gadget fra vores Sider eller gøre det muligt for dem at modtage oplysninger om vores produkter eller ydelser. Den type oplysninger, du kan få mulighed for at give om andre, kan omfatte: deres navn, alder, køn, telefonnummer, adresse, e-mail-adresse og interesser.  Du skal have disse personers tilladelse til at videregive deres oplysninger til os. Når vi kontakter dem, kan vi oplyse dem om din identitet.

Du kan også få adgang til indholdet på vores Sider, f.eks. videoer, spil, applikationer og andet, gennem 1) eksterne sociale netværkssteder, f.eks. Facebook, 2) plug-ins og applikationer udbudt af tredjeparter, og 3) plug-ins og applikationer udbudt af Warner Bros. Entertainment Group, som er tilgængelige fra sider, der opereres af en tredjepart eller Warner Bros. Entertainment Group. Når du besøger indholdet på vores Sider på eller gennem et socialt netværkssted, plug-ins og applikationer, der udbydes af en tredjepart, kan dette indebære, at du giver os løbende adgang til visse oplysninger på din sociale netværks profil (f.eks. navn, e-mail, fotos, køn, fødselsdag, bopæl, din venneliste, statusmeddelelser, eller de sider du "synes om"), for at du kan få adgang til den pågældende side eller som en del af applikationens funktion. I forbindelse med dit besøg på vores side kan vi også få adgang til ikke-personligt identificerbare oplysninger (f.eks. oplysninger om sider du har besøgt, dine spilleresultater, og hvilke reklamer på de pågældende sider, som du har set eller klikket på, osv.).

Når du giver os oplysninger fra din  sociale netværks profil bruger vi disse oplysninger til f.eks. (1) at tilbyde dig særligt materiale, (2) at individualisere din onlineoplevelse på vores sider og på eksterne websteder eller applikationer, og (3) til at kontakte dig på det sociale netværkssted eller til at fremsende nyheder og tilbud fra Warner Bros. Entertainment Group direkte til dig. Herved accepterer du, at vi anvender oplysningerne i henhold til denne Persondatapolitik. Når du giver personlige oplysninger til os på vores sider, på sociale netværkssteder (afhængigt af dine personlige indstillinger) eller gennem en applikation på et socialt netværkssted, er det muligt, at disse oplysninger kan ses af enhver på internettet. Derfor kan vi ikke forhindre yderligere anvendelse af disse oplysninger. Du kan i dine personlige indstillinger vælge, hvilke oplysninger, der skal være tilgængelige på de sociale netværkssteder. Yderligere information om ændring af dine personlige indstillinger og om de sociale netværkssteders anvendelse af dine personlige oplysninger findes i deres respektive persondatapolitik, retningslinjer og hjælpefunktion.


Cookies og web-beacons

Vi, vores tredjeparts serviceudbydere, annoncører og partnere kan sende "cookies" til din computer eller bruge lignende teknologier for at forbedre din onlineoplevelse på vores hjemmesider og på internettet.

"Cookies" er filer, der kan identificere dig som personlig kunde og lagre dine personlige præferencer samt tekniske oplysninger (herunder click through og click stream data). Click stream-data fortæller os, hvilke hjemmesider du har besøgt og i hvilken rækkefølge. Cookies styrer og måler virkningsgraden af de annoncer, der vises af eller leveres via Warner Group Websites. Vi bruger cookies og andre tekniske oplysninger for at personliggøre dit besøg på Siderne (f.eks. ved at genkende dit navn, når du vender tilbage til vores Sider), for at analysere trafik på Siderne og for at spore tendenser, mønstre og udvalg hos brugere med henblik på tilladt download og af tekniske årsager i forbindelse med din brug af vores Sider. Dette hjælper os med at forbedre din onlineoplevelse og forbedre design og indhold på Siderne, således at de tilpasses dine behov. Cookies kan enten være permanente (dvs. de forbliver på din computer, indtil du sletter dem) eller midlertidige (dvs. de forsvinder, når du lukker din browser).

Vi kan også bruge "web-beacons" eller lignende teknologi, der overvåger din brug af vores Sider og gør det muligt for os at forstå, hvilke sider du besøger på vores Sider. Disse kan også kaldes "Transparent GIF". Web-beacons (eller web-bugs) er små kodestrenge, der gør det muligt at levere et grafikbillede på en hjemmeside med det formål at overføre data, som for eksempel IP-adressen (Internet Protocol) på den computer, som har downloadet siden, hvor web-beacon(en) befinder sig, URL (Uniform Resource Locator) på den side, hvorpå web-beacon befinder sig, det tidspunkt, hvor siden med web-beacon blev set, typen af browser, der hentede web-beacon- og identifikationsnummeret på alle cookies på computeren, som serveren tidligere har placeret. Ved at korrespondere med dig via HTML e-mail, fortæller web-beacons os, om du har modtaget og åbnet vores e-mail.

Hvis du vælger at give os personoplysninger, kan disse linkes til de anonyme data, der er lagret i cookies og/eller web-beacons.

Ved at acceptere denne Persondatapolitik, erklærer du dig indforstået med vores brug af cookies og web-beacons som beskrevet heri. De fleste browsere er fra begyndelsen indstillet til at acceptere cookies. Men hvis du foretrækker det, kan du indstille din browser til at afvise cookies fra os eller fra enhver anden hjemmeside. Herudover kan du ved at sætte din webbrowser til udelukkende at vise HTML e-mails som tekst muligvis forhindre brugen af visse web-beacons. Ønsker du yderligere information, kan du klikke på afsnittet "Hjælp" på din browser. Der kan dog kun opnås adgang til visse områder af vores Sider ved hjælp af cookies eller lignende mekanisme, og du skal være opmærksom på, at hvis du afkobler cookies eller lignende mekanismer, kan der være indhold, der ikke er tilgængeligt for dig.

Hvordan bruger vi dine personoplysninger?

Vi indsamler personoplysninger, således at vi kan foretage os en række ting, herunder: levere de serviceydelser, du anmoder om (f.eks. sende dig, via e-mails eller andre elektroniske medier, vores nyhedsbreve eller andre oplysninger om film, tv-shows eller andre produkter eller serviceydelser, du udtrykker interesse for); tillade dig at deltage i fritids-/socialt interaktive aktiviteter på Siden (f.eks. deltage i vores opslagstavler, administrere din deltagelse i onlinespil, konkurrencer, lotterier, salgsfremmende aktiviteter, varelotterier; bruge gadgets eller andre programmer; foretage undersøgelser eller afstemninger); administrere vores forhold til dig; informere dig om ændringer på vores Sider; informere dig om produkter, tjenesteydelser, salgsfremmende aktiviteter, tilbud og konkurrencer, som kunne interessere dig; svare på dine eventuelle forespørgsler; overvåge og forbedre vores Side og forbedre vores tilbud om produkter og ydelser; udvikle et mere direkte forhold til dig med henblik på de i dette afsnit beskrevne formål, udarbejde en onlinekundeprofil på dig samt få en forståelse af generelle kundetrends og -mønstre, således at vi kan udvikle og støtte eksisterende og igangværende markedsføringsstrategier vedrørende vores produkter og ydelser.

Hvis du vælger at modtage mobile tjenester og indhold via SMS, MMS og andre mobile tjenester, bruger vi de indsamlede oplysninger til at levere disse mobile tjenester og indhold til dig, til at forudse og løse problemer med vores mobile tjenester og indhold, til at gennemføre markedsundersøgelser, til at registrere salgsdata og til at planlægge andre salgsfremmende aktiviteter, som kunne være af interesse for dig.

Hvad med personoplysninger, som du gør offentligt tilgængelige?

Hvis vores Side på noget tidspunkt tilbyder chatrum, opslagstavler, blogs, nyhedsgrupper eller nyhedsfora osv., indsamler vi de oplysninger, du giver. Sådanne oplysninger bruges i overensstemmelse med denne Persondatapolitik. Vi gør opmærksom på, at vi ikke påtager os noget ansvar for tredjemands brug af de personoplysninger, som du stiller til rådighed gennem chatrum, opslagstavler, blogs, nyhedsgrupper eller nyhedsfora, osv. på vores Sider.

Dit valg - direkte markedsføring

Med dit samtykke kan vi også bruge dine personoplysninger til følgende formål:

(a)        direkte markedsføring af vores egne produkter og serviceydelser og på vegne af andre selskaber i Time Warner Inc.-koncernen;

(b)        direkte markedsføring af produkter og serviceydelser på vegne af udvalgte tredjemænd inden for underholdning, medier og beslægtede brancher, og

(c)        videregivelse af data til udenforstående organisationer inden for underholdning, medier og beslægtede brancher, der ønsker at markedsføre denne type produkter eller serviceydelser over for dig.

Din deltagelse i vores markedsføringsaktiviteter er frivillig. Hvis du på et tidspunkt ønsker at ændre dine valg vedrørende vores brug af dine personoplysninger til markedsføring eller helt fravælge at modtage yderligere markedsføringsoplysninger, så bedes du logge dig på din profil, hvis du har oprettet en konto hos os på en af vores Sider, eller du kan kontakte os på This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. .

Sikkerhed

Selv om fuldstændig sikkerhed ikke kan garanteres på internettet, kan du være sikker på, at vi har etableret rimelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod tilfældig eller forsætlig manipulation, tab, misbrug, ødelæggelse og mod uautoriseret videregivelse eller adgang til de oplysninger, vi indsamler online. Selv om vi ikke kan garantere for sikkerheden af de personoplysninger, du giver os, vil vi fortsat opretholde og forbedre disse sikkerhedsforanstaltninger i takt med den lovgivningsmæssige og teknologiske udvikling.

Hvem videregiver vi dine personoplysninger til?

Vi kan overføre (eller på anden måde gøre tilgængelig) dine personoplysninger til tredjemand, der behandler oplysningerne på vegne af os. For eksempel kan vi bruge serviceudbydere til at hoste vores Sider og ydelser, drive visse af funktionerne (herunder give digitale rettighedslicenser for at gøre dig i stand til at afspille indhold, du har købt via en af vores tjenester), udbyde serverplads til annoncer, sende e-mails på vegne af os, afvikle vores konkurrencer og salgsfremmende foranstaltninger, udføre kundeundersøgelser, administrere og analysere vores netværksstatus, reaktionsevnen ved vores ydelser, effekten af vores annoncering og behandle andre onlinetransaktioner.

Vi og tredjepartsserviceudbydere kan lagre og behandle dine personoplysninger på, eller overføre dem til, en central database i USA. De virksomheder inden for Warner-koncernen, der accepterer at være bundet af denne Persondatapolitik, har adgang til dine oplysninger og kan bruge dem til de i denne Persondatapolitik nævnte formål.

Vi kan videregive oplysninger om dig til tredjemand for at opfylde gældende lovkrav. Vi forbeholder os også ret til i overensstemmelse med gældende lovgivning at videregive oplysninger til tredjemand, såfremt der indgives en klage over din brug af vores Side, hvor vi finder, at det er nødvendigt at undersøge, forhindre eller skride ind over for ulovlige aktiviteter, formodet svig, situationer der omfatter potentielle trusler mod en persons fysiske sikkerhed, og hvor vi efter eget skøn mener, at din brug er uforenelig med Persondatapolitikken eller vores Regler for Anvendelse.

Vi deler oplysninger om besøgende på Siderne i anonym og samlet form med tredjemænd, herunder annoncører, samarbejdspartnere og sponsorer, for at få en forståelse af kundetrends og -mønstre samt for at administrere og forbedre vores forretningsforhold.

Det er muligt, at en af vores filialer eller tilknyttede virksomheder kan fusionere med, sælges til eller opkøbes af en anden tredjemand. I det omfang, loven tillader det, og i overensstemmelse med betingelserne i denne Persondatapolitik, kan vi dele de oplysninger, vi har om dig, med den fusionerende eller opkøbende virksomhed.

Links, annoncører, tredjepartssponsorer og reklameservere

Nogle af vores Sider indeholder links til andre sider, der ikke er omfattet af denne Persondatapolitik, og hvor persondatapraksis kan være forskellig fra vores. Vi ejer og driver ikke disse sider. Brugere bør gennemlæse disse siders persondatapolitik, før der sendes personoplysninger, da vi ikke er ansvarlige for og ikke har kontrol over den måde, hvorpå sådanne sider indsamler, bruger, videregiver eller på anden måde behandler dine personoplysninger.

På vores Sider tilbyder vi undertiden indhold eller programmer, der er sponsoreret af eller markedsføres sammen med navngivne tredjemænd (f.eks. konkurrencer, lotterier eller salgsfremmende foranstaltninger). Disse tredjemænd kan få personoplysninger, som du frivilligt sender til dem for at gøre brug af tilbuddet. Vi er ikke ansvarlige for disse tredjemænds indsamling og brug af dine personoplysninger. Du bliver dog informeret på tidspunktet for indsamling af sådanne personoplysninger, hvis disse tredjemænd får sådanne oplysninger, hvordan de behandles og til hvem de overføres.

På nogle af vores Sider kan tredjemænd vise annoncer eller hoste annoncer, give os dataopsamlinger, rapporter og målinger om respons på annoncer samt hjælpe med levering af relevante markedsføringsmæssige beskeder og annoncer.  Disse tredjemænd kan se, redigere eller indsætte egne cookies. Sådanne tredjemænds brug af disse teknologier er underlagt disses egne persondatapolitikker og er ikke underlagt denne Persondatapolitik. For yderligere oplysninger om tredjepartsreklameservere på vores Sider og din mulighed for at fravælge målrettet annoncering fra disse tredjemænd, se http://www.youronlinechoices.com og besøg også Network Advertising Initiative (http://www.networkadvertising.org/).


International overførsel

Eftersom vi opererer internationalt, og idet mange af vores edb-systemer på nuværende tidspunkt er placeret i USAvil personoplysninger afgivet af dig blive behandlet i USA, hvor reglerne om databeskyttelse og anden lovgivning ikke nødvendigvis yder den samme beskyttelse som i andre dele af verden, f.eks. i den Europæiske Union. Når du operetter en brugerkonto på denne Side som besøgende fra et land udenfor USA, giver du dit samtykke til indsamling og/eller behandling af dine personligt identificerbare oplysninger, som omfatter anvendelse af cookies, som beskrevet ovenfor, dog med forbehold af ovenstående undtagelser.

Selskaber i Warner Bros. Entertainment-koncernen har tilsluttet sig det amerikanske handelsministeriums Safe Harbor-ordning vedrørende håndtering af dataoverførsel fra det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. En oversigt over disse selskaber findes nedenfor.

Lagring/Opbevaring

Dine personoplysninger opbevares kun så længe, det er nødvendigt til de i denne Persondatapolitik beskrevne formål eller for på anden måde at overholde lovmæssige krav.

Dine rettigheder

Du har ret til at kræve, at vi fjerner dine personoplysninger fra vores databaser og retten til tilgang, opdatering og rettelse af unøjagtigheder i dine personoplysninger i vores varetægt eller som vi styrer, med forbehold af visse lovfastsatte undtagelser.  For at få adgang til de personoplysninger, vi har samlet om dig gennem Siderne, for at fjerne, rette eller opdatere dem, opsige din konto eller abonnement, bedes du logge dig på din profil (hvis du har oprettet en hos os), eller send os en e-mail på This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. . Desuden har du altid mulighed for at opdatere dine præferencer angående vores brug af dine personoplysninger. Vi tager rimelige skridt for at verificere din identitet, før vi giver adgang, med henblik på at beskytte dit privatliv og sikkerhed.

Hvis du har yderligere spørgsmål om de personoplysninger, vi har om dig, beder vi dig kontakte os på This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. eller skrive til os på den nedenfor anførte postadresse.

Yderligere information vedrørende børn

Det er vigtigt for os, at børn kan gøre brug af vores Sider på en ansvarlig måde. Vi opfordrer derfor børn til at rådføre sig med deres forældre eller værger, før de afgiver personoplysninger. Vi opfordrer også børn og værger til at overvåge deres børns onlineaktiviteter ved f.eks. at benytte sig af værktøjer til forældrekontrol, der stilles til rådighed af onlinetjenester og softwareproducenter, og som er medvirkende til at skabe et børnevenligt onlinemiljø. Disse værktøjer kan også forhindre børn i at opgive deres navn, adresse, og andre personoplysninger uden forældrenes tilladelse på nettet.

Dit barns privatliv er vigtigt for os. Vi er forpligtet til at beskytte børns personoplysninger, der indsamles online, og at hjælpe forældre og værger og deres børn med at lære at udøve kontrol med personoplysninger, mens de søger på internettet. Med dette for øje tager vi yderligere forholdsregler for at beskytte vores unge brugeres privatliv.

Brugere af vores Sider kan deltage i mange aktiviteter uden at afgive personoplysninger. Hvis en bruger imidlertid ønsker at deltage i visse interaktive funktioner på vores Sider, beder vi brugeren give os visse oplysninger som f.eks. brugerens e-mail-adresse og alder. I visse tilfælde beder vi om samtykke fra en forælder eller værge, før et barn afgiver disse oplysninger, eller for at give dem meddelelse om deres barns onlineaktivitet. Vi bruger også forældres e-mail-adresser for at sætte dem i stand til at opsige deres barns abonnement på et nyhedsbrev eller anden, lignende aktivitet. Vi deler ikke børnenes personoplysninger med udenforstående tredjemænd, der ikke er bundet af denne Persondatapolitik, til disses egne markedsføringsmæssige formål, uden forudgående samtykke fra en forælder eller værge.

Selv om vi ønsker, at børn har glæde af vores Sider, gør vi opmærksom på, at medmindre andet fremgår af denne side, er visse dele af Siderne, SMS, MMS og andre mobile tjenester kun tilgængelige for brugere, der opfylder de relevante alderskriterier. Vi opfordrer ikke unge brugere til at afgive personoplysninger til os (som f.eks. kontaktdetaljer vedrørende deres mobiltelefon eller PDA) for at abonnere på sådanne ydelser.

Hvis du er forælder eller værge og ønsker at gennemgå de personoplysninger, vi har indsamlet online fra dit barn, få disse oplysninger slettet, og/eller kræve, at der ikke sker yderligere indsamling eller brug af dit barns personoplysninger, eller hvis du har spørgsmål angående vores Persondatapolitik eller procedurer, kan du kontakte os på nedenstående adresse (Sådan kontakter du os).

Ændringer i vores Persondatapolitik

Vi kan til enhver tid revidere denne Persondatapolitik, således at den afspejler initiativer fra selskabet, ændringer i lovgivning eller teknologi eller ændringer i vores procedurer angående indsamling og brug af personoplysninger. Hvis vi beslutter at ændre denne Persondatapolitik væsentligt, vil ændringerne blive vist på vores Sider, således at du altid er informeret om den seneste version. Datoen for de seneste revisioner vises øverst på denne side. Tjek venligst denne side og med jævne mellemrum for at holde dig opdateret.

Sådan kontakter du os

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende denne Persondatapolitik, er du velkommen til at kontakte os på This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. eller Warner Bros. Entertainment Inc., 4000 Warner Blvd. Bldg. 168, Burbank, CA, USA, 91522, attention: Chief Privacy Officer.


internationale overførsler

Det er vigtigt for os at beskytte dine personlige oplysninger. Selskaber i Warner Bros. Entertainment-koncernen har tilmeldt sig det amerikanske handelsministeriums Safe Harbor-ordning i forbindelse med overførsel af data fra EØS-landene.

Under Safe Harbor-ordningen er disse selskaber forpligtet til at overholde Safe Habor-principperne ("Principperne"), som vi anbefaler, at du læser på det amerikanske handelsministeriums Safe Harbor-hjemmeside på adressen www.export.gov/safeharbor/.

De selskaber i Warner Bros. Entertainment-koncernen, som selv har tilsluttet sig Safe Harbor-ordningen, er anført på nedenstående liste. Vi opdaterer denne liste løbende, så man bør tjekke den med jævne mellemrum, hvis man ønsker at være opdateret.

Warner Bros. Advanced Digital Services, en afdeling af Warner Bros. Technical Operations Inc.

Certificering:

http://safeharbor.export.gov/companyinfo.aspx?id=10102

Turbine. Inc.

Certificering: http://safeharbor.export.gov/companyinfo.aspx?id=12284

Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger vedrørende databeskyttelsespraksis i relation til Principperne, anbefaler vi, at du først kontakter os på This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. . Hvis du ikke får svar på dine spørgsmål her, kan du indgive en skriftlig klage til American Arbitration Assocation ("AAA") med henblik på mægling og om nødvendigt voldgiftsbehandling med henblik på en endelig afgørelse. For at fremskynde processen bør klagen indsendes på engelsk. For yderligere oplysninger, herunder vejledning i, hvordan man indgiver en klage, anbefaler vi, at du kontakter AAA på:

AAA
1633 Broadway, 10th Floor
New York, New York 10019
Gratis opkald på tlf.nr.: 1-800-778-7879
Hjemmeside: www.adr.org
E-mail: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.


Liste over selskaber

Selskaber i Warner Bros. Entertainment-koncernen, der har accepteret at være bundet af denne Persondatapolitik, kan få adgang til de oplysninger, der indsamles fra brugere på vores Side (endda fra brugere, der befinder sig i et andet territorium), og kan bruge disse oplysninger til de i Persondatapolitikken beskrevne formål. Nedenfor er en liste over nogle af de selskaber i Warner Bros. Entertainment-koncernen, som i øjeblikket kan henvende sig til vore brugere på denne måde. Vi opdaterer jævnligt listen, så man bør tjekke den med jævne mellemrum, hvis man ønsker at være opdateret.

Australien

Warner Bros. Entertainment Australia Pty Limited

Danmark

Warner Bros. Entertainment Danmark ApS

Warner Home Video Denmark, a division of Warner Bros. Entertainment Danmark ApS

Finland

Warner Bros. Entertainment Finland Oy

Warner Home Video Finland, a division of Warner Bros. Entertainment Finland Oy

Frankrig

Warner Bros. Entertainment France S.A.S

Warner Home Video France, a division of Warner Bros. Entertainment France S.A.S.

Tyskland

Warner Bros. Entertainment GmbH

Warner Home Video Germany, a division of Warner Bros. Entertainment GmbH

Holland

Warner Bros, Entertainment Nederland B.V

Warner Home Video Benelux, a division of Warner Bros. Entertainment Nederland B.V.

Italien

Warner Bros. Entertainment Italia S.P.A

Warner Bros. International Television Italia S.r.L

Warner Home Video Italy, a division of Warner Bros. Entertainment Italia S.p.A.

Norge

Warner Bros. Entertainment Norge AS

Warner Home Video Norway, a division of Warner Bros. Entertainment Norge AS

Portugal

Columbia Tri-Star Warner Filmes De Portugal LDA

Spanien

Warner Bros. Entertainment España SL

Warner Home Video Spain, a division of Warner Bros. Entertainment España , SL

Sverige

Warner Bros. Entertainment Sverige

Warner Home Video Sweden, a division of Warner Bros. Entertainment Sverige AB

Schweiz

Warner Home Video Switzerland, a division of Warner Bros. Transatlantic Inc.

Storbritannien

Warner Bros. Entertainment UK Limited

Warner Home Video UK, a division of Warner Bros. Entertainment UK Limited

USA

DC Comics

Warner Bros. Advanced Digital Services, a division of Warner Bros. Technical Operations Inc.

Warner Bros. Consumer Products Inc.

Warner Bros. Digital Distribution, a division of Warner Bros. Home Entertainment Inc.

Warner Bros. Distributing Inc.

Warner Bros. Entertainment Inc.

Warner Bros. Home Entertainment Inc

Warner Bros. Interactive Entertainment, a division of Warner Bros. Home Entertainment Inc.

Warner Bros. International Television Distribution Inc.

Warner Bros. International Branded Services, a division of WBTV Distribution Inc

Warner Bros. Pictures, a division of WB Studio Enterprises Inc.

Warner Bros. Television Distribution Inc.

Warner Bros. Television, a division of WB Studio Enterprises Inc.

Warner Home Video, a division of Warner Bros. Home Entertainment Inc.

Turbine Inc.

Nedenfor er en liste over nogle af de Time Warner-selskaber, som ikke indgår i Warner Bros. Entertainment-koncernen, og på hvis vegne vi i øjeblikket kan sende markedsføringsmateriale om fritids- og underholdningsprodukter og -aktiviteter til brugere, der har anmodet om sådant materiale. Der kan endda ske elektronisk levering, og du kan til enhver tid framelde dig (se Vilkår og Betingelser og Persondatapolitik). Vi opdaterer jævnligt listen med yderligere Time Warner-selskaber, så du bedes tjekke den med jævne mellemrum, hvis du ønsker at være opdateret.

Cartoon Network

Home Box Office

New Line Cinema

Time Inc.

Turner Broadcasting System